![]() Først da han blev soldat i Flyvevåbnet kom han i kontakt med kunst. Her mødte han en ven og soldaterkammerat, hvis far var den fremragende danske maler Poul Rytter (1895-1965). Under adskillige besøg i sin vens hjem i Vestjylland blev hans øjne åbnet for en fuldkommen ny verden. Dette inspirerede ham i en grad, han aldrig havde oplevet før - og han begyndte at male. Han fortsatte med at male nogle år, også under sit arbejde som radiotelegrafist i handelsflåden ombord på Mærsk-tankskibe. Senere gik han på kunstskoler i København. Men så kom ægteskab, børn, etablering af hjem, husbyggeri, fritidssejlads samt en serie af forskelligartede jobs som regnskabsassistent, bogholder, sælger, sekretær, oversætter, tekstforfatter, selvstændig i reklamebranchen og hvad der ellers kan lægge beslag på en mands tid. Dertil kom en mængde rejser verden rundt samt en selv-arrangeret safari-tur fra Danmark gennem Vestafrika: Marokko, Algeriet, Sahara ørkenen, Mali, Burkina Faso og Benin til Togo på Guldkysten. Alt dette afstedkom en 'kunstnerisk pause' på omkring 30 år. Men da han, i en alder af 62, flyttede til Luxembourg og giftede sig for tredje gang, følte han, at tiden var kommet, hvor han burde gribe sine pensler og begynde at sætte farver på lærred igen. Det kom der en masse malerier ud af - samt en række vellykkede udstillinger på gallerier i Luxembourg, Danmark, Tyskland og Spanien. Efter godt et årti i Luxembourg var tiden imidlertid moden til nye udfordringer og ny inspiration. Derfor flyttede han sammen med sin kone til Danmark, hvor han i dag bor og har sit atelier på Christianshavn - i hjertet af København.
Grundlæggende set er han en autodidakt maler. Men megen kunnen og inspiration er gennem de senere år erhvervet på malerkurser i Danmark hos den velkendte danske maler Gerda Swane (1930-2004), samt i Luxembourg hos den luxembourgske maler Schosch Mayer på Lycée Technique des Arts et Métiers og hos den polske malerinde Lydia Markiewiz på Lycée de Bonnevoie.
andre kunstnere og malerier. Klik for eksempel på kategorier som "FAUVISME", "EXPRESSIONISME" and "IMPRESSIONISME" Kig også ind på den danske kunst og kultur log contraBIT |